Ny restaurant i Tivoli KILDEN serverer sæsonbaseret ekslusiv frokost og aftenmenu

KILDEN åbner med påskefrokost og forårsstemning

Fredag den 22. marts åbner Tivoli endelig for sommersæsonen, og på KILDEN tripper vi utålmodigt ved tanken om igen at få lov at beværte og bespise glade gæster i Danmarks hyggeligste have. Nu kan foråret bare komme an.

 

Køkkenet står klar med både et nyt smørrebrødskort og ny aftenmenu, og ligesom sidste år kan vi igen tilbyde et skønt påskebord til påskefrokosten med familien eller vennerne. Og husk, at vores påskebord kan bestilles både til frokost og til aften. Skyl efter med økologisk fadøl, sprøde vine eller nogle af de mange hjemmelavede snapse, som Kristina har nørdet med i vinterperioden. Nu er de klar til at nyde sammen med bordets glæder.

Paaskefrokost-hos-Kilden-i-Tivoli

Påskebord på KILDEN

Sennepssild af Christiansøpigens sild - løgmayonnaise - skalotteløg -  yuzu - smilende æg

Smilende æg - håndpillede grønlandske rejer - citronmayonnaise - dild

Sprød skånsomt fanget fisk -  dildmayonnaise - grillet citron

Skovkyllingesalat - æbler, selleri - hjemmerøget bacon

Chokoladetærte - saltkaramel - hasselnøddeiscreme

Retterne serveres til deling ved bordet med hjemmebagt rugbrød, smør og fedt.

Pris: 550,- pr. kuvert

KILDEN i haven aftenmenu

Aftenmenu med sæsonens bedste råvarer
Christian har haft travlt med at gøre en helt ny aftenmenu klar, og vi glæder os til at vise dig alle de nye retter, køkkenet har arbejdet på. På aftenmenuen har vi blandt andet tatar af skånsomt fanget jomfruhummer, knoldselleri med dansk blæksprutte og miso, og grillet gris med karamelliseret løg og citronsauce. Vinkortet har Kristina også opdateret med endnu flere skønne økologiske vine fra nogle af Europas bedste producenter, så glæd dig til at komme forbi til en dejlig aften i Tivoli.

GRATIS fødselsdagslagkage og Fredagsrock på KILDEN
Den nye sæson åbner med masser af events – du kan bl.a. se frem til vores 1-årsfødselsdag, som vi fejrer ved at byde på gratis lagkage til de første 100, der lægger vejen forbi vores drivhus.

Når Fredagsrock sætter i gang den 12. april, står vi klar med et fantastisk tilbud, når ’KILDEN ROCKER’ med en pakke bestående af snacks og velkomstdrink, 3-rettersmenu, vinmenu, mineralvand og kaffe/te til kun 995,- per person. Kom forbi og få noget godt at spise og drikke, inden I går videre til musik og fredagsfest på Plænen.

FREDAGSROCK

- og KILDEN rocker med, hver gang musikken spiller

Snacks & Velkomst drink

Stegte svampe med syltet æggeblomme, fermenteret hvidløg og trøffel

Grillet gris, jordskokker, karamelliseret løg og citron sauce

Salt karamel chokolade tærte med hasselnøddeiscreme

3 - glas vinmenu

Mineral vand

Kaffe & Te

995,-